Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

“Dreisig og Døtre”: Koncert med mine to døtre: Marie Dreisig og Ida Dreisig

27. marts 2022 @ 16:00 - 18:00

Elsebeth har altid sagt til sine børn, at de skal kun bliver sangere/musikere, hvis de ikke kan lade være! Både Marie og Ida har virkelig prøvet at lade være: Marie har en bachelor i Teatervidenskab fra Københavns Universitet og Ida har en bachelor i Kultur- og Naturformidling fra Københavns Professionshøjskole. MEN både før, under og efter deres studier har de sunget og har mærket på deres kroppe at : De KAN ikke lade være med at synge. Derfor har Marie nu OGSÅ en Kandidatgrad fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i sang og Ida søger ind samme sted til januar 2022. Så nu har Elsebeth inviteret sine smukke og dygtige døtre til en koncert, hvor de vil synge arier, duetter og terzetter sammen. Det bliver en koncert fyldt med musik og fortællinger fra Elsebeth lange karriere, Maries kortere karriere og Idas begyndende karriere. De vil synge musik af Donizetti, Mozart, Hahn, Puccini, Lehar og sikkert også mange andre populære komponister. Hvis vi er heldige, vil Thomas Rischel gerne spille et stykke musik for soloklaver for os også.

Vi synger ved en privat musikforening i en stor stue på Østerbro. Skrive meget gerne til mig her: elsebeth@dreisig.net hvis I ønsker billetter. Så kontakter jeg arrangøren.

Detaljer

Dato:
27. marts 2022
Tidspunkt:
16:00 - 18:00